Jysk fynsk konflikt om fremtidens sygehusstruktur

Spild af penge at renovere sygehuse! Det mener Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm.

Nyt skal erstatte gammelt

Steen Dahlstrøm (S), borgmester i Middelfart smækker pengekassen i over for renovering og udbygning af sygehusene i Syddanmark.
Han vil sammen med fire jyske borgmestre have et nyt supersygehus.

Et sygehus, som ifølge Steen Dahlstrøm og borgmestrene fra Vejen, Kolding, Haderslev og Fredericia, skal bygges efter nutidens standard med god mulighed for til og frakørsel.

- De eksisterende sygehuse ligger elendigt inde midt i byerne, hvor det er vanskeligt at bygge optimalt, siger Fredericias borgmester, Uffe Steiner Jensen (S), fredag til Jyllandsposten. Han kræver, at Region Syddanmark undersøger forslaget til bunds.

- Det er helt absurd, hvis vi ikke går efter det optimale, siger han og tilføjer, at eftertiden har krav på at man tænker sig godt om, inden Region Syd i december beslutter sig for en løsning.

Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm, står dog alene på Fyn med sit ønske om et nyt supersygehus.

Fyn skal fremtidssikres

- Det vil være galmandsværk at bruge alle regionens penge på et nyt sygehus i trekantsområdet, siger Lars Erik Hornemann (V), borgmester i Svendborg, til Ritzau.

- I stedet skal man udbygge og fremtidssikre OUH
(Odense Universitetshospital, red) som landsdelens sygehus.

- Fynboerne er enige om, at Svendborg skal beholde sin skadestue. Det er vigtigt, at der er to skadestuer på Fyn, så OUH ikke drukner i patienter, mener Lars Erik Hornemann.

Oversigt

    Oversigt