I det fynske folks tjeneste

Kæmpe vælgerlussing til V, S og SF i Svendborg

01:57

1 af 2

Vælgerne straffede Curt Sørensen og Lars Erik Hornemann hårdt i kommunalvalget. Deres personlige stemmetal blev halveret i forhold til 2009.

Jens Munk, Dansk Folkeparti, blev valgets topscorer i Svendborg med 2591 personlige stemmer.

Nummer to blev Henrik Nielsen, Konservative, med 2215 stemmer.

Først på tredjepladsen kom Lars Erik Hornemann, Venstre, som fik 2145.

Enhedslistens Jesper Kiel løb med 1886.

Borgmester Curt Sørensen, Soc.dem. kom på femtepladsen med 1211 stemmer.

Stemmetal halveret

Lars Erik Hornemann fik 4262 personlige stemmer i 2009.

Med 2145 i 2013 er hans stemmetal halveret.

Det samme gælder Curt Sørensen som er gået fra 2446 til 1211 stemmer.

Tilsammen har Venstre, Socialdemokraterne og SF mistet 9500 stemmer siden 2009 - vel at mærke ud af cirka 35.000 afgivne stemmer.

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip