I det fynske folks tjeneste

Kærlighed, Kierkegaard og Valentin

Torsdag aften holder Fyns Kunstmuseum ekstra åben fra klokken 20 til 22 i anledning af Valentinsdag. Samtidig har museet en udstilling, der oser af kærlighed og forførelse.

00:57

Kærlighedens Labyrint hedder en udstilling om Kierkegaard og begær og forførelse på Fyns Kunstmuseum. Og udstillingen holder længe åben på Valentinsdag.

1 af 2

Udstillingen Kærlighedens Labyrint skyldes ikke valentinsdag, men mere filosoffen Søren Kierkegaard som fylder 200 år i år.

Da Fyns Kunstmuseum besluttede at fejre ham, opdagede de at de i deres samling har værker med temaer, som Kierkegaard skrev en del om.

- I kunstmuseets samling har vi en del værker som også har fat i de her temaer. Forelskelse, forførelse og farligt begær for eksempel, og det er nogle temaer, som optræder i det værk, Kiekrkegaard slog igennem med. Enten Eller, hedder det, fra 1843, fortæller Ellen Egemose, der er kunsthistoriker på Fyns Kunstmuseum.

Men da det er Valentinsdag i dag, fandt museet det oplagt også at fejre det med aftenåbent.

- Udstillingen er jo bygget op som en labyrint. Og så tænket vi, at folk kunne tage deres udkårne med herind og forsøge at forføre ham eller hende her i Kærlighedes Labyrint, og forhåbentlig farer de ikke vild, siger Ellen Egemose.

Og hvis det kniber med at få glød i romantikken er der hjælp at få.

- Man kan også byde sin udkårne på et glas vin eller nogle sødmefulde druer, hvis det får det til at glide lidt lettere.