K foreslår ny Lillebæltsbro

De Konservative ønsker en undersøgelse af en tredje bro over Lillebælt som en del af efterårets forhandlinger om en trafikinvesteringsplan.

Jylland og Fyn skal hænge yderligere sammen med en fast forbindelse, der løber fra Bogense på Nordfyn til Juelsminde i Østjylland.

Forslaget kommer fra De Konservative, som sparker en undersøgelse af broen ind i efterårets forhandlinger om en ny stor investeringsplan i trafik.

- Det er slået fast, at vi ikke får en Kattegat-bro i den nærmeste fremtid, og så kunne det være interessant med en linjeføring for en ny Lillebælts-bro fra Bogense til Juelsminde. Det handler om at lede trafikken uden om Vejle, der er et meget trafikeret område, og komme lidt længere op i Jylland. Sådan en bro vil fordele trafikken bedre, siger Henriette Kjær, konservativ trafikordfører, til Ritzau.

Oversigt

    Oversigt