K vil bevare støtte til Lindø-værft

Gitte Seeberg fra Det Konservative Folkeparti går ind for at bevare statsstøtten til Lindø-værftet efter et besøg på værftet. Tidligere har partiformanden Bendt Bendtsen ellers afvist at forlænge støtten til Lindø, selvom EU har sagt god for ordningen.

-

- Lindø skal sikres, når støtten til skibsværfter ophører. Ellers koster det fynske arbejdspladser og indebærer tab af dyrebar viden og ekspertise herhjemme, siger Gitte Seeberg, der konservativt medlem af folketinget og spidskandidat til valget til Europa-parlamentet.

EU har netop besluttet at forlænge mulighederne for at yde værftsstøtte til europæiske værfter i et forsøg på at gøre værfterne konkurrencedygtige med de statsstøttede værfter i Sydkorea.

Erhvervsminister Bendt Bendtsen(K) har dog hidtil afvist at yde flere millioner til Lindø, med den begrundelse at ordrebogen allerede er fyldt op og at støtte ikke vil skabe flere arbejdspladser.

Lindø, som indgår i A.P. Møller-Mærsk-koncernen, er eneste tilbageværende større danske værft - hovedparten af skibsværfterne i Europa er blevet udkonkurreret af asiatiske værfter, der nyder godt af billig arbejdskraft og nationale støtteordninger.

Oversigt

    Oversigt