Kåring: Fynsk firma danmarksmester i kunder

Rice-indehaver løber med årets tema-pris hos de danske ejerledere. Prisen overrakt i København torsdag aften.

Charlotte Guenieau, der leder og ejer Rice i Odense sammen med sin mand Philippe, vandt i sidste måned årets temapris hos de fynske ejerledere.

Torsdag blev hun også landsvinder af prisen, da PWC, Dansk Erhverv og Nykredit, der står bag kåringen, valgte det fynske firma Rice som årets bedste til kundeåleje.

Rice, der har hovedsæde ved Odense Kanal, sælger farverigt boligudstyr og har også bredt sig med åbning af flere caféer.

Charlotte Guenieau blev blandt andet hyldet for sit nærvær overfor kunderne.

Idéen til RICE opstod under en frokost med Charlotte Guenieaus mand og en skolekammerat langt ude på landet i Frankrig. Siden har Charlotte Guenieau udviklet RICE fra at være en dygtig og anerkendt interiørvirksomhed til en mangesidet forretning, som hele tiden bevarer den røde tråd tilbage til grundstenen i virksomhedens filosofi: Fun, funky & functional.

 Ifølge juryens begrundelse går Charlotte Guenieau foran i relation til at forstå kundebehov på en nuværende og visionær måde for eksempel i forhold til håndtering af diverse kundefeedback.

Hun har tilmed åbnet sit hjem via Private Dining.

Rice har også startet Riceteria, hvor konceptet er en kombination af butik og café.

Den første blev åbnet i gågaden i Odense for to år siden.

I 2015 fulgte endnu en butik i Stuttgart i Tyskland, og i starten af november blev der åbnet butikker i West Hollywood og Los Angeles.

Charlotte Guenieau er hastet hjem fra USA for at deltage i prisoverrækkelsen i København.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt