I det fynske folks tjeneste

Kabeltyve dummede sig

Da to unge mænd fra Bogense forsøgte sig som kabeltyve for anden nat i træk klappede fælden.

I weekenden stjal to mænd på 20 og 21 kobberkabler fra en lagerbygning på Grydhøj i Bogense. Men så lavede de den klassiske fejl med at vende tilbage til gerningsstedet aftenen efter.

- Det var en ansat, der så en bil med to mænd i. Og så tænkte han: Hov. Og så fulgte han efter dem til en adresse i Nørreby, fortæller vagtchef Lars Thede ved Fyns Politi.

Da en patrulje nåede frem blev de to mænd sigtet for tyveri på stedet.

- Vi går dem på klingen og de erkender, at de har stjålet kobberkabler og afsat dem mandag for 2.200 kr., siger vagtchefen.

Vis stort kort

 

Ved du noget? Så send os et tip