Kædetyv afsløret af sine egne spor

Stjålen borgmesterkæde er dukket op, så Odenses borgmester igen kan hænge den om halsen. Den mistænkte er løsladt igen.

Borgmesterkæden fra Odense er tilbage, og gerningsmanden er fundet og har tilstået.

Fyns Politi oplyser, at det var spor på gerningsstedet, der afslørede manden. Men efterforskerne ønsker ikke at fortælle i detaljer, hvilken slags spor der er tale om.

Borgmesterkæden forsvandt ved et indbrud på rådhuset i lørdags, og ifølge politiet var der tilsyneladende helt tilfældigt, at det lige var rådhuset, som manden gik efter.

Han er bosiddende i Odense og kendt i forvejen for indbrud.

Manden har over for politiet tilstået indbruddet og er nu løsladt igen.

Oversigt

    Oversigt