I det fynske folks tjeneste

Kæmpe havkajak-projekt
på Sydfyn

Hvis det står til initiativtagerne fra Havkajak Center Danmark i Marstal, så vil det sydfynske øhav fremover blive lige så populært som Val d\'Isère i i Frankrig eller Geilo i Norge.

-

Hvis det står til initiativtagerne fra Havkajak Center Danmark i Marstal, så vil det sydfynske øhav fremover blive lige så populært som Val d\'Isère i i Frankrig eller Geilo i Norge.


Ærøboerne er nemlig på vej med et stort Havkajakcenter, der vil betyde både arbejdspladser og turister på Øen.


Projektets mål er at skabe omkring 120 arbejdspladser i området, og man regner med at kunne trække oplevelsesturister fra både ind- og udland.


Seks centre


Havkajakcentret skal rumme seks såkaldt centre med cafeterier, butikker, kiosker samt kajakskoler. Og mellem centrene skal der være 13 til 15 rastepladser beliggende tæt ved kysten.


Meningen er så, at man ved at følge en af de tre pister, som stiger i sværhedsgrad, kan holde hvil i løbet af kajakturen. På centrene skal man så have undervisning i kunsten at sejle kajak på havet.


Ambitionen er at skabe Danmarks bedste sportsturist-attraktion i det våde element. Økonomien er da også derefter. En rapport fastslår, at det vil koste 3.5 millioner kroner at bygge kajak-centret og dertil kommer driftsudgifterne.