Kæmpe opgave med forurenede grunde

De fynske borgere kan nu komme med deres bemærkninger til Fyns Amts arbejde i de kommende år med at rense forurenede grunde.

-

De fynske borgere kan nu komme med deres bemærkninger til Fyns Amts arbejde i de kommende år med at rense forurenede grunde.

Den 24. februar sender amtets Trafik- og Miljøudvalg nemlig sin plan for arbejdet med de forurenede grunde i 2003-2006 i offentlig høring.

I planen har udvalget beskrevet de overordnede retningslinier for arbejdet og kommer desuden med konkrete forslag til, hvilke opgaver der skal prioriteres i de kommende år.

Stor opgave
Fyns Amt vil bruge 18 millioner kroner til arbejdet med de forurenede grunde i 2003, og ifølge amtets plan skal pengene bruges på såvel oprensninger som forureningsundersøgelser.

I 2003 er der afsat cirka 10 millioner kroner til at undersøge forureningsomfanget på 54 grunde og op-rensning på to forurenede grunde. I planen har amtet også foreslået, hvilke grunde der skal oprenses i årene frem til 2006.

Langt de fleste penge, omkring syv millioner kroner, skal bruges til at undersøge og rense grunde, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Chlorerede opløsningsmidler er blandt andet blevet brugt på virksomheder, der har affedtet metalemner og renset tøj.

Kortlægning
Trafik- og Miljøudvalget ønsker fortsat at prioritere arbejdet med at opspore og undersøge grunde, hvor der er mistanke om forurening.

Derfor er der i planen for 2003 afsat 0,8 millioner kroner til kortlægning, og tre millioner kroner til indle-dende forureningsundersøgelser af disse grunde.

Endelig er der i planen afsat knap to millioner kroner til at undersøge om en række fynske børnehaver og offentlige legepladser ligger på forurenede grunde.

Høringen
I høringsperioden kan interesserede borgere skrive og sende deres kommentarer til Trafik- og Miljøud-valget:

Miljø- og Arealafdelingen
Miljøchef Thorbjørn Sørensen
Telefon: 65 56 15 10 

Jordforureningskontoret
Vicekontorleder Inge Olsen
Telefon: 65 56 15 63

Det endelige arbejdsprogram skal vedtages omkring den 1. maj 2003.

Oversigt

    Oversigt