I det fynske folks tjeneste

Kæmpe razzia på den fynske motorvej

Masser af bilister blev fra torsdag klokken 10.00 stoppet af myndighederne og udsat for en totalkontrol på den fynske motorvej.

Udover Fyns Politi deltager SKAT, Bilinspektionen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, Udlændingestyrelsen, Vejdirektoratet og de fynske kommuner i den største razzia nogensinde.

Razziaen foregår på rastepladserne Kildebjerg og Rønninge, hvor lastbiler, varebiler og personbiler bliver tjekket for:

  • Færdselsloven generelt
  • Reglerne om international lastvognskørsel
  • Køre- hviletidsbestemmelserne
  • Tungvognsregler (overlæs, transport af dyr m.m.)
  • Udlændingeloven
  • Miljøloven
  • Skatteloven
  • Våbenloven, lov om sprængstoffer og fyrværkeri
  • Narkotika
  • Straffeloven

Ifølge Fyns Politi har razziaen torsdag formiddag ikke skabt køer.

Ved du noget? Så send os et tip