I det fynske folks tjeneste

Kæmpe underskud i OB

Det er et kedeligt regnskab, OBs ledelse kan fremlægge på generalforsamlingen, tirsdag i næste uge. Det viser nemlig et gigantisk underskud på 21 mio. kroner på den primære drift i 2001.

-

Det er et kedeligt regnskab, OBs ledelse kan fremlægge på generalforsamlingen, tirsdag i næste uge. Det viser nemlig et gigantisk underskud på 21 mio. kroner på den primære drift i 2001.

Underskuddet halverer OBs egenkapital, der kommer ned på omkring 10 mio. kr., skriver dagbladet B.T., fredag.

Værre end ventet
OB havde regnet med et underskud på 7-8 mio. kr. vel vidende at klubben er inde i en udviklingsproces med investeringer på flere fronter, bl.a. købet af Midtfyns-festivalen.

Men det er altså gået langt værre. Ikke mindst fordi transfer-indtægterne har svigtet, skriver bladet.

Opstramning
I følge B.T. har ledelsen strammet gevaldigt op på økonomien. Bl.a. er posten: indtægter fra spillersalg, helt taget ud af dette års budget, ligesom der er skruet ned for spillerlønninger i de nye kontrakter.

\"Jeg kan ikke be- eller afkræfte oplysningerne i B.T. før jeg har fremlagt regnskabet for aktionærerne på tirsdag\", siger OBs direktør, Kim Brink, til TV 2/FYN.

Ved du noget? Så send os et tip