Kæmpe virksomhed udvider: Mangler plads til flere medarbejdere

Succesen hos Universal Robots har fået virksomheden til at skrive under på en lejekontrakt på yderligere 6.800 kvadratmeter i Tietgenbyen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Universal Robots er vokset ud af hallerne på Energivej. 

Derfor har Erhvervsmæglerne Colliers International formidlet udlejning af 6.800 kvm i Tietgenbyen Odense til Robotvirksomheden. 

- Som fynbo følger jeg nok ekstra meget med i det fynske roboteventyr. Robotindustrien spiller en stor rolle i Odense. Den skaber nye arbejdspladser og bidrager positivt til branding af Odense, siger Martin Fuhlendorff, som er erhvervsmægler hos Colliers i Odense. 

Universal Robots har brug for mere plads, da de er inde i en virkelig positiv udvikling og vækst. Aktuelt har virksomheden flere end 20 ledige stillinger opslået. Virksomheden udvikler industrielle robotter, der automatiserer og strømliner gentagne industrielle processer.

quote Som fynbo følger jeg nok ekstra meget med i det fynske roboteventyr. Robotindustrien spiller en stor rolle i Odense. Den skaber nye arbejdspladser og bidrager positivt til branding af Odense

Martin Fuhlendorff, Colliers i Odense

Robotgiganten har specialiseret sig i kollaborativ robotteknologi med små samarbejdende robotter, der arbejder tæt på mennesker. Virksomheden er en af flere toneangivende virksomheder i den fynske robotklynge.

Dermed fortsætter væksten i den fynske robotklynge. Klyngen tæller i dag 120 virksomheder med i alt 3.200 ansatte. Odense har for alvor fået foden på det europæiske marked, som førende klynge inden for robotteknologi.

Konkurrencefordel i Odense 

Ved udgangen af 2016 var den fynske robotklynge vokset fra omkring 80 til over 100 virksomheder med 2.600 ansatte, og virksomhederne forudså dengang en gennemsnitligt en vækst i omsætningen på 40-50 procent frem mod 2019.

I 2016 forventede man, at antallet af medarbejdere ville stige med 25 procent i 2018 og yderligere 60 procent i 2020. Stigningen på 25 procent nåede man ifølge en rapport dog allerede i 2017, og ved udgangen af 2017 var der 120 robotvirksomheder i klyngen.

Hele 43 procent af virksomhederne er etableret efter 2010 og 50 procent af virksomhederne eksporterer.

Ifølge rapporten ser mere end 2/3 af virksomhederne i robotklyngen det som en konkurrencefordel at være placeret i Odense. Næsten 9 ud af 10 af virksomhedernes medarbejdere er bosat på Fyn.

 

Oversigt

    Oversigt