I det fynske folks tjeneste

Kæmpebøde til Sexkino

Ejeren af Odense Sexkino har importeret 20 ulovlige piller, der skulle øge sexlysten. Det kommer nu til at koste virksomheden 20.000 kroner.

Fødevarekontrollen var på uanmeldt besøg hos Sexkino Odense i sidste uge, og det var her, de fandt, de ulovlige piller.

Ejeren Brian Jensen havde importeret varer fra en sexbutik i Jylland, og siger selv, at han ikke var klar over, hvad pakken indeholdt.

Den forklaring købte Fødevarekontrollen ikke, og virksomheden kan nu se frem til en bøde på 20.000 kroner.

- Da det er ham, der rent fysisk importerer varen, bør han sikre sig, at der ikke er ulovligheder i den. Derfor har vi vurderet, at det er Sexkino, der er ansvarlig for importen af farlige fødevarer, forklarer synsførende Jesper Hovmand fra Fødevarekontrollen i Region Syd til Fyens.dk.

Selv mener Brian Jensen ikke, at han har gjort noget forkert.

- Det er umiddelbart lige i overkanten. Det er tyve kapsler i en lille pakke, vi aldrig har åbnet. Sagen står slet ikke mål med virkelighedens verden. Jeg kunne jo lige så godt have importeret en containerfuld, siger han til avisen.

Brian Jensen overvejer du at lægge sag an mod Fødevarekontrollen.

Ved du noget? Så send os et tip