Kæmpeordre giver ingen jobs på Sydfyn

-

-

Selvom den danske vindmølleproducent NEG Micon ser ud til at få en kæmpeordre på vindmøller i Australien får det ingen afsmittende effekt på virksomhedens to afdelinger i Rudkøbing og Svendborg.


NEG Micon er blevet valgt som foretrukken leverandør til det australske firma Pacific Hydro Limited. Ordren indebærer, at NEG Micon skal levere 120 vindmøller til en værdi af 1,3 mia. kr. Og måske vil ordren vokse til 400 møller de kommende år.


Men selvom NEG Micon i Svendborg producerer stålkontruktioner til vindmøller, vil afdelingen i Svendborg ikke få mere at lave på grund af kæmpeordren.


Lokal produktion
\"Det får ingen betydning - hverken i Rudkøbing eller Svendborg. På grund af transportomkostningerne vil det meste af vindmøllerne blive produceret lokalt\", siger direktør  Torben Bjerre-Madsen.


NEC Micon overtog i august sidste år de tidligere værftsbygninger i Svendborg.

Oversigt

    Oversigt