Kæmpesag om overproduktion af svin skal gå om

Den store sag om overproduktion af svin hos Danmarks største svineproducent, Eskelund A/S, på Fyn skal gå om. Imens stilles kravet om at skære produktionen ned til en tredjedel i bero.

-

Sagen om overproduktion hos landets største svineproducent skal gå om. Imens stilles kravet om at skære produktionen ned til en tredjedel i bero.

Den store sag om overproduktion af svin hos Danmarks største svineproducent, Eskelund A/S, på Fyn skal gå om.

Jordbrugskommissionen har tidligere pålagt Eskelund at skære sin produktion ned fra 90.000 slagtesvin til 30.000, men denne afgørelse stilles nu i bero, indtil sagen er endelig afgjort.

Eskelund har i en klage fremført, at sagen bør gå om, fordi der har manglet vigtige oplysninger. Eskelund er blandt andet kommet i tanke om forhold, som muligvis kan give svineproducenten ret til en større produktion.

Sagen har været sendt til vurdering i Direktoratet for Fødevareerhverv, som nu har sendt den tilbage til Jordbrugskommissionen med besked om, at sagen på grundlag af de nye oplysninger skal gå om.

I den sidste ende kan sagen betyde, at Eskelund måske slippet for at begrænse sin svineproduktion så meget, som Jordbrugskommissionen tidligere har besluttet på grund af overproduktion.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt