Kængurujagten fortsætter: Tre kænguruer mangler stadig i Fangel

Tirsdag morgen mangler der fortsat tre kænguruer i Fangel. Mandag slap syv ud af folden på Zebastian Bachs gård, der fik hjælp fra flere naboer.

Opdatering:
Clock15. okt 2019, kl. 13:25
Tirsdag formiddag har Zebastian Bach fået én af de fire manglende kænguruer tilbage.

Tre ud af de syv kænguruer, der mandag morgen slap ud af en fold i Fangel, mangler stadig. Flere af beboerne i Fangel har hjulpet til i jagten på Zebastian Bachs små kænguruer. 

Mandag måtte beboerne i Fangel kigge sig for en ekstra gang, da der var syv kænguruer løs i byen. 

Mandag morgen måtte en billist sågar bremse hårdt op, for at undvige en af kænguruerne. Han fik sig både et chok, og lidt af en overraskelse. Til Fyns Politi sagde han, at han ikke troede sine egne øjne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Men den var god nok. Syv af Zebastian Bachs kænguruer var sluppet løs. Der er tale om en kænguru af arten Wallaby, som er meget almindelig i Australien.

I løbet af kort tid mandag formiddag nåede ejeren Zebastian Bach dog at fange de første to ind igen. Han var ikke i tvivl, da han fik opkaldet, at det var hans kænguruer.

- Der er jo ikke nogen andre i området, der har kænguruer, siger Zebastian Bach.

Han har flere usædvanlige kæledyr. Zebastian Bach er tidligere kendt for at have spadseret ned gennem gågaden i Odense med hans alpaca, som er en form for lille lama. 

Familievenlig gård

En bruger på Facebook betegner Zebastian Bachs gård med de mange dyr, som et familievenligt sted. Flere af naboerne har desuden udtrykt deres sympati på Facebook, og mange af dem deltog også i eftersøgningen i går. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

- Der er folk i hele Fangel, der er ude at lede. Folk hjælper så meget, som de kan. Der er jo ikke andet at gøre, siger Zebastian Bach. 

To kænguruer på fri fod

De syv kænguruer var egentlig otte, for den ene af hunnerne havde en unge i sin pung, som tabte den på græsset, da den blev lukket ud af buret. Ungen var knap to måneder, men døde af at blive tabt. 

Tirsdag morgen oplyser Fyns Politi, at der nu mangler tre kænguruer i Zebastian Bachs fold.

Hverken Fyns Politi eller Zebastian Bach ved endnu, om der er tale om et forsøg på tyveri, eller om dyrene er blevet lukket ud med vilje.

Oversigt

    Oversigt