I det fynske folks tjeneste

Kajakroer var savnet i tre timer: Roede den forkerte vej

En kajakroer fra Odense kom på afveje og udløste eftersøgning. Foto: Google Maps

En kajakroer i slutningen af halvtredserne fik lørdag formentlig en oplevelse han sent vil glemme. Han sejlede i den forkerte retning, og var meldt savnet i tre timer.

Der var bekymrede miner i målområdet, da Troense Kajakklub lørdag afviklede løbet Tour de Thurø, som er en rotur rundt om Thurø.

Bekymringen opstod, da alle roere på nær én var kommet i mål. Og da den enlige mandlige roer endnu ikke var padlet over målstregen klokken 16.00, blev der slået alarm.

Færger og andre skibe i området blev inddraget i en eftersøgning og Fyns Politi pejlede mandens mobiltelefon.

- Men det er ikke ligesom på film, hvor man får en præcis position. Vi får kun et område, fortæller vagtchef Thomas Bentsen.

Manden, som er i slutningen af halvtredserne og kommer fra Odense, blev fundet ved 19.00-tiden. Han var træt efter en i det hele taget kikset kajak-dag.

For det første var manden kommet et kvarter for sent til start, og da han padlede ud af startområdet klokken 10.50, forsøgte han at indhente feltet. 

For det andet padlede han på at afgørende sted i forkert retning, og i stedet for en tur rundt om Thurø kom han af sted på en tur rundt om Tåsinge.

Vagtchef Thomas Bentsen vurderer, at manden i stedet for en tur på 15 kilometer nåede at ro omkring 40 kilometer for langt, inden man i målområdet i Troense Havn kunne ånde lettet op og eftersøgningen kunne aflyses.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.