Kaldt ud til brand: Politiet finder lig på sofaen

Fyns Politi blev natten til torsdag kaldt ud til en brand i det nordlige Odense. På en sofa finder de liget af en 54-årig mand.

En mindre ildebrand i en lejlighed i Æbleparken kostede i nat en 54-årig mand livet.

Det oplyser Fyns Politi.

Politiet blev kaldt ud til en ildebrand i den nordlige del af Odense klokken 23.07 onsdag aften, men da de nåede frem til adressen, var ilden allerede gået ud.

På sofaen i lejligheden fandt de den 54-årige mand, der var afgået ved døden. Manden omkom som følge af den iltmangel og røgforgiftning, branden medførte.

Politiet mener, at branden formentlig er opstået på grund af tobaksrygning.

Ilden nåede aldrig at brede sig til andre lejligheder i området.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt