Kamera afslører blinde vinkler

Odense Energi gør en ekstra indsats for at undgå at ramme cyklister, når firmaets lastbiler skal dreje til højre. Et kamera og et skilt bag på bilen beskytter cyklisterne og gør chaufførerne tryggere.

Mere tryghed

To lastbiler fra Odense Energi har fået installeret et kamera og et skilt bag på vognen, der sikrer chaufførerne og cyklisterne i trafikken.

Kameraet sidder under sidespejlene og via en skærm i førerhuset kan chaufføren se cyklisterne. Kameraet giver et bedre overblik end et ekstra spejl, mener de hos Odense Energi.

- Jeg ser meget bedre. Det betyder meget mere tryghed for mig, at jeg kan se cyklisterne, når jeg svinger til højre, fortæller chauffør Michael Elstoft.

Forsøget har nu kørt i et år, og logistik- og miljøchef hos Odense Energi, Ole Grøndahl mener, at det er meget sandsynligt, at det fortsætter og bliver udvidet til alle lastbiler ved Odense Energi.

Kameraløsningen betyder en merudgift på ca. 3.000 kroner.

Oversigt

    Oversigt