Kammermusik - hvad er det?

Klassisk musik for små orkestre. Så enkelt kan kammermusik forklares, og du kan opleve det til Kammermusikfestival i Kerteminde.

Fyn er festivalernes ø. Derfor kan du selvfølgelig også i denne weekend deltage i en af øens mange festivaler. Det er en kammermusikfestival, og den foregår på Lundsgaard Gods i  Kerteminde.  

Jens Elvekjær er klassisk pianist i en af Danmarks fornemste kammermusik-grupper Trio con Brio Copenhagen, og for ham giver kammermusikken en helt speciel intimitet.

- Det er ligesom, hvis man har en virkelig, virkelig intens samtale med folk. Når vi musikere sidder og spiller de her fantasiske stykker sammen, så taler vi sammen via musikken, fortæller den storsmilende pianist. 

På festivalen i Kerteminde vil der blandt andet blive spillet Schubert, Brahms, Schumann, Mozart og Stravinskij.

Du kan se det fulde program for Kammermusikfestivalen her.

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt