Kamp om Knuds knogler

To knoglestumper er skyld i en strid mellem den fynske biskop og den katolske kirke.

Usømmeligt

I en glasmontre i Odense Domkirke ligger Kong Knud. Men efter at retsmedicinere for nyligt afgjorde, at det rent faktisk var Kong Knud, der lå der, så har den katolske kirke nu krævet at få to knogler fra de jordiske rester. Men det nægter den fynske biskop, Kresten Drejergaard.

- Knud skal i det mindste blive som han er. Man kan ikke dele ud af ham og forære dele væk af ham. Det er usømmeligt.

Sankt Knud er national værnehelgen i den katolske kirke, men biskoppen vil ikke som protestant bidrage til helgendyrkelse, selvom menighedsrådet i første omgang havde givet katolikkerne de to knogler.

- Det kan ikke lade sig gøre, at vores kirke her forære nogle ligrester af Sankt Knud, som i samme øjeblik de har skiftet hånd bliver til relikvier i den katolske kirke, lyder det fra Kresten Drejergaard.

Oversigt

    Oversigt