I det fynske folks tjeneste

Kampagne mod mobilsnak i bilen

I disse dage kan du være heldig at få en pose \"hold-kæft\"-bolcher, hvis du taler mobiltelefon! Odense kommune og færdselspolitiet afvikler en kampagne mod mobilsnak, og deler materialet ud sammen med den bøde på 500 kr. samtalen i bilen koster.

-

Bolcheuddeling i Odense

\"Undgå uagtsomt mobiltelefoni\" står der på den lille pose med rød/hvid-stribede bolcher. Med det vil kommunen og politiet gøre opmærksom på den fare der medfølger ved at koncentrere sig om samtalen istedet for trafikken. Det er ulovligt at tale mobiltelefon i Danmark, medmindre det foregår via en håndfri installation.

Som en promille på 0,8
\"Men selvom man taler i håndfri mobil, mister man en stor del af koncentrationen. Jeg synes man helst skal undlade mobiltelefoni når man kører\", siger lederen af Rigspolitiets færdselsafdeling på Fyn, Peder Pedersen til TV 2 /Fyn.Undersøgelser har vist at mobilsamtale under kørsel nedsætter reaktionsevnen med op til 50%, og at det faktisk svarer til at man har en promille på 0,8!!

Bolcher og brochurer bliver ikke kun uddelt for lovovetrædere, men også på f.eks. tankstationer.