Kampagne for praktikpladser

Op mod 2500 elever på fynske erhvervsuddannelser mangler praktikplads. Derfor kører en række uddannelsessteder i denne tid kampagnen, "Praktik+". Målet er at skaffe 150 ny pladser hvert af de kommende tre år.

Akut mangel på pladser

Op mod 2500 elever på fynske erhvervsuddannelser mangler praktikplads. Derfor kører en række uddannelsessteder i denne tid kampagnen, "Praktik+". Målet er at skaffe 150 ny pladser hvert af de kommende tre år.

Kampagnen består bl.a. af et teaterstykke, et møde med arbejdsgivere og et skrivekursus til eleverne. "Meningen er at give eleverne mere selvtillid og ruste dem bedre til at "sælge" sig selv til arbejdsgivere", siger Mogens Andreasen, vejleder på Odense Tekniske Skole.

Omkring 75 elever deltager i det første forsøg, der kører over to dage på Odense Tekniske Skole. Bliver det en succes, kommer der flere lignende arrangementer for elever på alle fynske erhvervsskoler.

Baggrunden er en akut mangel på praktikpladser indenfor en lang række fag. Her og nu mangler op mod 2500 elever plads. Nogle grupper er mere udsat end andre. Voksne, der er gået fra ufaglærte til faglærte, har ofte svært ved at finde praktikplads. Det samme gælder flygtninge og indvandrere, uanset danskkundskaber. Konsekvensen er, at de må gennemføre uddannelsen med skolepraktik.

Bag kampagnen står de tekniske skoler og handelsskolerne på Fyn sammen med AMU-Fyn og Arbejdsformidlingen.

Oversigt

    Oversigt