I det fynske folks tjeneste

Kampagne skal stoppe forurening fra kolonihaverne

Odense Kommune vil nu forsøge at stoppe forureningen af grundvandet fra byens kolonihaver gennem en oplysningskampagne. Samtidig vil kommunen kloakere fælleshusene i tre kolonihaver, der ligger oven på vitale grundvandsområder.

-

En rapport fra COWI har afsløret at lejerne i to udvalgte kolonihaver i Odense forurener, så grundvandet under haverne er truet. I følge rapporten fra det rådgivende ingeniørfirma udleder lejerne i Roerskov og Svenstrupengen husholdningsspildevand, nedgraver affald fra latriner og kemiske toiletter og bortskaffer overfaldevand ved gravning af drænbrønde.

Kampagne mod forurening
For at stoppe forureningen fra kolonihaverne besluttede Trafik- og Miljøudvalget, at fælleshusene i  Enghaven, Roerskov og Rosenbækken skal kloakeres. Beslutningen betyder, at de enkelte haver ikke skal kloakeres og lejerne slipper derfor for store huslejestigninger.

Tilgengæld vil kommunen indlede en større oplysningskampagne over for lejerne i kommunens 4000 kolonihaver. Lejerne skal gøres mere miljøbevidste og blandt andet opdrages til at bruge økologiske toiletter og stoppe udledningerne af husholdninsvand.

Ved du noget? Så send os et tip