I det fynske folks tjeneste

Kampklædte betjente i Stegsted

01:03

Op mod 15 kampklædte betjente er lige nu i Stegsted.

1 af 2

Politifolk i skudsikre vestre rykkede onsdag ud til en ejendom i Stegsted. De er dog kørt fra stedet igen.

På baggrund af en anmeldelse om skyderi rykkede kampklædte betjente og hundepatruljer onsdag til Stegsted. Først troede poltiet, at der blev skudt ved en ejendom i byen, men det er ifølge vagtchef Hans Jørgen Larsen ikke tilfældet.

Den efterfølgende teori var, at skyderiet fandt sted ved Højstrup Øvelsesterræn lige i nærheden. Men efter at have undersøgt området og talt med ansatte ved øvelsesterrænnet, kunne dette også afvises.

Politiet mener nu, at skuddene kom fra et område nord for Middelfartvej, men har ikke umiddelbart kunne finde nogle spor af hverken våben eller gerningsmænd. Derfor har de nu forladt stedet igen.

Politiet opfordrer dog folk til at henvende sig, hvis de har set eller hørt noget.

Ved du noget? Så send os et tip