Kan du huske Anna? Nu venter OL i Rio

For to år siden var hun efterskoleelev på Midtfyn. Her løb hun en 10-kilometer på fantomtid - sådan bare for sjov. Nu er hun klar til at indløse en OL-billet.

18-årige Anna Emilie Møller var i 2014 elev på Hjemly Idrætsefterskole, hvor hun elskede at spille basket.

Men Anna Emilie Møller væltede alle omkuld, da hun deltog i DM for efterskoler i Strib. Her løb hun 10 kilometer på 35 minutter og 11 sekunder.  

 

 
 

 

- Så stort et talent kommer ikke bare ud af ingenting. Jeg kan slet ikke huske, hvornår der sidst er kommet en, hvor man bare siger: Hold da op. Hold da op - det er altså vildt, sagde løbsleder Mads Stryhn tilbage i 2014 til TV 2/Fyn.

Anna Emilie Møller løb dengang bare for sjov et par gange om ugen. Og da TV 2/Fyn spurgte til hendes fremtidsplaner lød det sådan her:

- Jeg vil gerne kunne fortsætte med at løbe ved siden af basketball og måske kunne deltage i nogle løb ved siden af og slå nogle rekorder måske. Men jeg stadig gerne dyrke basket på højt plan.

Og to år senere slår hun sin egne rekorder.

For Anna Emilie Møller skar onsdag i Finland knap ni sekunder af sin danske rekord på 3000 meter forhindring og klarede dermed OL-kravet. 

Med den præstation kan Anna Emilie Møller se frem til at blive dansk atletiks syvende – og klart yngste deltager i Rio. Foreløbig er seks atleter officielt udtaget. 

Oversigt

    Oversigt