Tre piger fra Vesterdal Efterskole fik nemlig en så god idé, at de vandt DM i Entreprenørskab i denne uge.
Deres idé er et spil - MEMO - som skal skabe dialog og nysgerrighed mellem ensomme ældre med spørgsmål som: Har du haft et kæledyr - eller kan du huske dit første kys?
Nu blev spillet så testet på en gruppe ældre på Fænøsund.
- Jeg synes jo, det er et godt spil - for det er jo noget vi alle sammen kan svare på, fortæller Birthe Merstrand fra Ældrecentret.
Og hun svarede da også fuldstændigt ærligt på alle spørgsmålene. Også på det med kysset.
- Det var en skolekæreste jeg havde - og der kyssede vi, kan jeg huske.