I det fynske folks tjeneste

Kanalforbindelsen sættes i gang

Odenses borgmester er træt af at vente på, at staten vil medfinansiere forbindelsen over Odense Kanal. Han er klar til at gå solo og starte byggeriet af forbindelsen.

Nu mangler der bare en bro over Odense kanal før ringvejen uden om Odense er fuldendt.

I forbindelse med hans budgetoplæg onsdag eftermiddag, foreslog Jan Boye, at byrådet vedtager at sætte penge af til at gå i gang med kanalforbindelsen.

I så fald sker det dog på forventet efterbevilling fra staten.

- Det kan godt være, at vi først får statens penge i det andet år af byggeriet, men så må vi bruge Odenses penge de første år, siger Jan Boye til TV 2/FYN.

Hvis byrådet bliver enige om at gå i gang, kan broen stå færdig i 2012. Man forventer, at forbindelsen vil løbe op i 400 millioner kroner.

Socialdemokraterne bakker op om Jan Boyes forslag.

- Vi skal i gang nu, siger Anker Boye, S.