I det fynske folks tjeneste

Kandidat-hop koster partiet penge

De radikale i Odense og Svendborg må smide valgmateriale ud for tusindvis af kroner, efter at  deres folketingskandidat i forgårs skiftede til Liberal Alliance

01:54

Brochurer på lossepladsen

50.000 brochurer med Merete Riisagers portræt og politiske standpunkter skulle have været husstandsomdelt i Odense i de kommende uger. Nu er de ubrugelige og ender på genbrugspladsen.
Merete Riisager var indtil i onsdags   folketingskandidat fra de radikale i Odense og Svendborg. Torsdag sprang hun ud som kandidat for Liberal Alliance.
Maibritt  Schultz, formand for Radikale Venstre i Svendborg , kalder det politik fra den grimme side.
- Vi har medlemmer der har arbejdet gratis for hende. Jeg synes det er uetisk at man melder ud med så kort varsel, siger Maibritt Schultz. 
 

Har det ikke godt med det

Brochurerne har kostet 20.000 kroner, og det er mange spildte penge for en lille partikasse.
- Jeg har det ikke godt med at man har spildt penge og frvillig arbedskraft på mig. Men der findes ikke altid et godt tidspunkt til denne type beslutninger, siger Merete Riiisager. 
  De politiske partier mangler medlemmer og partiskift som i Merete Riisagers tilfælde er med til at øge afstanden mellem vælgere og politikere, mener de radikale i Svendborg
- Det er svært at have tillid til politkerne, når de skifter hest midt i vadestedet, siger Maibritt Schultz.