Test dig selv: Kandidater er mindre kendte end dem fra X Factor

Den 26. maj er der valg til Europaparlamentet. Danskerne skal vælge 14 kandidater. Men mange vælgere kender ikke spidskandidaterne til valget.

Der er flere der kender deltagerne i X Factor end der kender spidskandidaterne til Europaparlamentet, det viser en aldeles uvidenskabelig quiz, som TV 2/Fyn har lavet blandt vælgerne i Rosengårdscentret. 

Vælgerne blev inviteret til at svare på, om de kunne genkende personerne på otte billeder. Fire af dem var spidskandidater til Europaparlamentet, mens de øvrige fire billeder viste deltagere i X Factor, og her var konklusionen klar: Flest kunne genkende personerne på de fire billeder af X Factor-deltagere. 

Formanden for Europabevægelsen på Fyn, Finn Nielsen, er ikke overrasket over, at kendskabet til EP-kandidater er til at overskue. 

- Vi lever i en travl hverdag, hvor folk har meget specifikke interesser, og der er X Factor nok mere folkeligt og populært end valget til Europaparlamentet er. Jeg tror bare, at det er et vilkår, som vi må leve med, siger Finn Nielsen. 

Test dig selv. Svarene findes i bunden af artiklen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alligevel mener han, at befolkningen nok skal nå at lære kandidaterne at kende inden valget i slutningen af maj.

- Europabevægelsen fejrer hvert år Europadagen den 9. maj. Og i år bliver det en lang fest fra den 9. maj til valget den 26. maj, hvor vi arrangerer en række debatter rundt omkring, så vælger skal nok nå at lære kandidaterne at kenden inden valget, siger Finn Nielsen.

14 skal vælges

Men på trods af, at vælgerne i Rosengårdscentret ikke havde helt styr på spidskandidaterne til Europaparlamentsvalget, så skal de 26. maj vælge 14 medlemmer til Europaparlamentet.

Siden 1979 har dansker skulle stemme til direkte valg af medlemmer til Europaparlamentet. Ved det seneste valg til Europaparlamentet i 2014 var valgdeltagelsen 56 procent - det er godt 30 procentpoint lavere end der er til Folketingsvalg, hvor valgdeltagelsen ligger mellem 85 og 90 procent.

Dobbeltvalg er en mulighed

Lige nu er der vedvarende spekulationer i, om det kommende folketingsvalg kan falde sammen med årets valg til Europarlamentet.

Den 26. maj bliver af flere nævnt, som en af de tilbageværende muligheder, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har for at udskrive inden det senest skal afholdes den 17. juni i år.

Hvis de to valg falder sammen, forventer flere analytikere, at det vil få valgdeltagelsen til at stige til Europarlamentet. Også den uafklarede situation omkring Brexit, hvor Storbritanien den 29. marts i år vil forlade EU, vil formentlig påvirke danskernes lyst til at stemme ved Europaparlamentsvalget.

-  Dansk politik og europæisk politik hænger sammen. Og det vil blive tydeliggjort, hvis valgene falder på samme dag, siger formanden for Europabevægelsen på Fyn, Finn Nielsen. 

Fynsk valgmøde

Et af de første fynske valgmøder i forbindelse med valget til Europaparlamentet bliver afholdt tirsdag aften i Studenterhuset i Odense.

Her skal fire unge kandidater til valget til Europaparlamentet debattere ved et debatmøde, som Radikal Ungdom har arrangeret.

De fire kandidater er Kuzma Pavlov fra Konservative, Anders Burlund fra Liberal Alliance, Kira Maria Peter-Hansen fra SF og Mathias von Jessen fra Radikale

Mødet er klokken 19.00 og det er gratis at deltage.

Svar på quiz

  1. B
  2. B
  3. B
  4. A

Billederne i quizzen stammer fra partiernes presseafdelinger samt TV Øst, TV Midt Vest, TV 2/Fyn og Europa-Parlamentet.

Oversigt

    Oversigt