I det fynske folks tjeneste

Kaninerne reddet i sidste øjeblik

Svendborg har også til næste år et baskethold i den bedste række. Rabbits har hentet over en million kroner i aktier. De sidste 100.00 kroner kom i sidste øjeblik.

- Det lykkedes at få de sidste godt 100.000 kroner ind i går, så vi lige akkurat nåede målet. Det var to store bidrag, der hjalp på målstregen. Jeg er stolt over, at det er lykkedes at redde topbasket i Svendborg, siger Lars Lyster, formand for den midlertidige arbejdsgruppe i Svendborg Rabbits til fyens.dk.

Klubben havde en gæld på 1,7 millioner kroner og kreditorerne indvilligede i kun at få 40 procent af deres penge. Derudover har Rabbits tegnet aktier for en million kroner.

Redningen betyder, at Svendborg Rabbits med et nyt aktieselskab i ryggen er klar til endnu en sæson i Basketligaen.