Kanonslag eksploderer i hånden på mand

En beboer på et asylcenter ved Faaborg har nytårsaften fået en hånd alvorligt læderet af et kanonslag.

En yngre mand fra et asylcenter ved Faaborg fik nytårsaften læderet sin hånd af et kanonslag.
 Han er indlagt på Odense Universitetshospital, oplyser vagtchef Hans Frederiksen, Fyns Politi.

 - Kanonslaget er tilsyneladende sprængt i hånden på ham. Det er forholdsvis alvorligt, men vi kender endnu ikke hans tilstand, siger Hans Frederiksen.

- Men ellers har vi ikke hørt meget om fyrværkeriskader. Men det betyder ikke, at de ikke har været der, siger Hans Frederiksen.

Politiet fik anmeldelsen om fyrværkeriulykken nytårsnat klokken cirka 4.30.

 

 

Oversigt

    Oversigt