I det fynske folks tjeneste

Kanoroer fra Munkebo druknet

En 41-årig mand tog lørdag ud fra Munkebo i kano. Da han endnu, søndag formiddag, ikke var vendt tilbage, blev der slået alarm. Søndag eftermiddag blev manden fundet druknet.

-

En 41-årig mand tog lørdag ud fra Munkebo i kano. Da han endnu, søndag formiddag, ikke var vendt tilbage, blev der slået alarm. Søndag eftermiddag blev manden fundet druknet.


Den 41-årige roede ud lørdag uden større erfaring med at ro i kano. Han var beruset og medbragte en pose øl.


Søndag formiddag var han ikke vendt tilbage, hvorfor der blev slået alarm.


Odense Politi rekvirerede assistance fra en af Søværnets redningshelikoptere søndag over middag. Efter cirka en times eftersøgning fandt helikoptermandskabet manden flydende i Kertinge Nor udfor Ladby og overbragte ham til Odense Universitetshospital. På det tidspunkt var han død.


Politiet formoder, at han er kæntret med kanoen.

Ved du noget? Så send os et tip