Kaotisk trafik på Vestfyn

Snevejret har fortsat fat i Danmark. Særligt slemt ser det ud omkring Lillebælt, hvor der er lange bilkøer.

-

Snevejret har fortsat fat i Danmark. Særligt slemt ser det ud omkring Lillebælt, hvor der er lange bilkøer.

Et bredt bælte af sne påvirkede fortsat trafikken i det sydlige Danmark torsdag morgen. Værst ser det ud omkring Lillebælt, hvor flere bilister har ventet over 14 timer på at komme videre.

Middelfart Politi har lukket motorvej E 20 i østgående retning mellem Vissenbjerg og Ejby.

- Bilkøen er opstået på grund af snevejret, men på grund af ventetiden har flere lastbilchauffører lagt sig til at sove. Dem må vi rundt og vække. Nogle af dem har ventet 14 timer på at komme videre, siger vagthavende ved Middelfart Politi Svend Nommesen til Ritzau.

Blandt andre Falck melder om store trafikale problemer i en stor del af landet. Et bredt bælte af sne fra Ringsted til Trekantsområdet har givet meget arbejde. Over hele det ramte område skete der uheld, men langt de færreste medførte personskade. /

ritzau/

Oversigt

    Oversigt