Kapkørsel førte til ulykke på ringvejen i Odense

To biler, der kørte om kap på Munkerisvej i Odense førte søndag eftermiddag til at to biler tørnede sammen. Den ene af fartbilisterne stak af fra stedet, siger øjenvidne.

Ulykken skete efter kl. 13, søndag eftermiddag. Taxachauffør, Thomas Dahl, kom kørende ad Munkerisvej i østlig retning, da han så to biler komme i modsat retning med stor fart ved siden af hinanden.

De kørte over for rødt i krydset Munkerisvej og Munkebjergvej og lige efter tørnede den ene af de to sammen med en tredie bil.

Ingen kom noget alvorligt til; men den ene af de to fartbilister, som ikke havde ramt nogen, kørte videre uden tøven. Han kørte i en rød VW Golf 3.

Thomas Dahl er sikker på, de kørte om kap, siden de lå ved siden af hinanden med samme høje fart.

- Jeg vil tro, de passerede mig med 110 - 120 kilometer i timen, siger Thomas Dahl.

Oversigt

    Oversigt