Karastrofe-øvelse på Ærø

Lørdag klokken 13 sker en eksplosion på Søby skibsværft på Ærø. Men det er kun en øvelse.

Eksplosionen sker midt under et større besøg af gæster, og den vil medføre mange tilskadekomne.

Det er en såkaldt en katastrofemedicinske øvelse, der går under navnet SØKAT.

En sjælden mulighed

Det er den Lokale Beredskabsstab for Fyn der gennemfører øvelsen sammen med enheder fra politiet, sygehus-beredskabet, beredskabet på Ærø, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og med assistance af Flyvevåbnets redningseskadrille og ambulancehelikopteren i Niebøll i Tyskland.

- Øvelsen skal ses som et træningsscenarie, hvor det lokale beredskab på Ærø for en sjælden lejlighed til i deres eget område, at træne sammen med indsatsstyrkerne fra de forskellige assistance-enheder, oplyser politikommissær Johnny Vest fra Fyns Politi.

Træning i et mindre øsamfund

Målet med øvelsen er træningen på skadestedet, og at indhente et godt erfaringsgrundlag, så beredskabet er endnu bedre forberedt, hvis det utænkelige sker på en af øerne omkring Fyn.

- Selv om scenariet ikke er særligt sandsynligt, er det vigtigt, at det lokale redningsberedskab og de deltagende aktører til stadighed har evnen og kapaciteten til effektivt at kunne håndtere en meget stor ulykke eller katastrofe, hvis den indtræffer, oplyser politikommissær Johnny Vest fra Fyns Politi.

Når øvelsen i år foregår på Ærø det også for at træne en hurtig indsættelse, når ulykken sker i et øsamfund.

Oversigt

    Oversigt