I det fynske folks tjeneste

Karrusel tre år mere

Musik- & bylivsfestivalen Karrusel fortsætter mindst tre år til. Odense Kommune er klar til at støtte festivalen med 5,7 millioner kroner frem til 2017.

Karrusel løb af stablen første gang i september sidste år og blev med omkring 20.000 gæster ifølge kommunen en overvældende succes med ganske få klager.

Den succes vil Odense Kommune gerne fastholde og udbygge, og derfor gør kommunen klar til at yde økonomisk støtte helt frem til 2017. I år vil festivalen modtage to millioner kroner i støtte og i 2016 og 2017 vil festivalen få 1,9 og 1,8 millioner kommunale støttekroner.

Karusel er inspireret af Distortion i København, og er en tredages lang gadefestival i tre forskellige områder i Odense midtby.

Karrusel vil de næste tre år tage udgangspunkt i samme koncept som sidste år. Der blive 15-25 forskellige scener, og festen starter i området mellem Munke Mose og Brandt med en gratis fest.

Festivalen skal afsluttes et andet sted end sidste år, da Cinemaxx-bygningen er væk til september. Men modellen fra sidste år vil blive gentaget med et stort udvalg både danske og internationale klubnavne på 4-6 forskellige scener. Gæsterne til denne del af Karrusel skal betale for et armbånd for at deltage.

Odenses økonomiudvalg skal godkende den kommunale støtte på deres møde i næste uge.