I det fynske folks tjeneste

Karsten Madsen bortvist fra redaktørpost

Tidligere chefredaktør på Fyns Amts Avis Karsten Madsen er blevet bortvist fra sin stilling som redaktør på Lokalavisen Valby.

Karsten Madsen er blevet fyret på gråt papir fra sin stilling som redaktør på Lokalavisen i Valby, skriver bt.dk

- Der foreligger nemlig nu slagfaste beviser på, at han igennem nogen tid i samarbejde med en af avisens underleverandører har forsøgt at kapre Lokalavisens ansatte, kunder og koncept for at starte sin egen lokale avis i Valby, skriver avisen på sin hjemmeside.

Karsten Madsen var opstillet for Venstre ved det seneste valg til Europa-Parlamentet, og han har også repræsenteret partiet i DRs bestyrelse.

Han har haft en omskiftelig karriere i dansk dagspresse, hvor han blandt andet har arbejdet som politisk reporter på B.T., som redaktør på Berlingske Tidende, chefredaktør på Bornholm Tidende og chefredaktør på Fyns Amts Avis.