I det fynske folks tjeneste

To kasketter til Tina Petersen

Tina Petersen kan nu både skrive amtsrådsmedlem og folketingsmedlem på sit visitkort. Som nyvalgt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti vil hun især markere sig på social- og retsområdet.

-

 


Tina Petersen fik 1286 personlige stemmer

Tina Petersen kan nu både skrive amtsrådsmedlem og folketingsmedlem på sit visitkort. Som nyvalgt folketingsmedlem for Dansk Folkeparti vil hun især markere sig på social- og retsområdet.

I forvejen er Tina Petersen medlem af Fyns Amtsråd. Og med 1.286 personlige stemmer kan hun nu også skrive MF`er på visitkortet.

- Jeg tror, det er fordi jeg har fået spredt mig ud over hele Fyn med mit arbejde i Fyns Amt og Svendborg Byråd, og det er det, der kommer til min fordel nu, siger Tina Petersen.

Tina Petersen slog Alex Ahrendtsen, der har ført en meget aktiv kampagne, og Lene Camre, der er kendt i kraft af sit ægteskab med Mogens Camre. Hun er nu klar til at kæmpe for de fynske sager.

- Der er mange ting at kæmpe for. Jeg håber, at jeg kan markere mig på social- og retsområdet, og også den nye kommunalreform vil jeg følge meget nøje, siger Tina Petersen.

Tina Petersen har bebudet at hun ved efterårets kommunalvalg vil trække sig fra sin poster i Fyns Amtsråd og hun genopstilller ikke til Regionsrådet i RegionSyd.