I det fynske folks tjeneste

Kasper Klostergaard i solid dobbeltsejr

Kasper Klostergaard, Riwal Cycling Team, krydser mållinien i ensom majestæt, tæt fulgt af sin servicebil.

Kasper Klostergaard, Riwal Cycling Team, vandt den 104. udgave af det fynske cykelløb, Fyen Rundt.

Fra ventre løbets nummer to: Mads Pedersen, CULT Energy Vital Water. Vinderen af Fyen Rundt 2014, Kasper Klostergaard og løbets nummer tre: Mark Sehested Pedersen, Team TREFOR-Blue Water.

Ikke nok med at han vandt løbet, men det skete på en overbevisende og konsekvent facon, da han samtidig vandt bakkekonkurrencen.

Der var på forhånd stillet forventninger til holdets lokale Odense-mand, Alex Rasmussen, som har vundet løbet tidligere, men udviklingen i løbet ville det anderledes.

Omkring 60 kilometer ude på ruten kommer et udbrud af sted med otte mand, blandt dem Kasper Klostergaard.

Udbryderne holdt stand og med 40 kilometer tilbage stak Kasper Klostergaard fra de øvrige og fik hurtigt et forspring på 40 sekunder.

Undervejs var der i løbet indlagt 3 bakkespurter. Alle tre blev vundet af Kasper Klostergaard.

-Det var hårdt at sidde derude alene, men jeg følte at benene var gode i dag. Da jeg havde vundet de tre bakkespurter havde jeg også en fornemmelse af, hvad mine konkurrenter i udbrydergruppen kunne. Så da jeg stak, havde jeg gode ben og en fornemmelse af, at projektet ville lykkes. Men jeg skylder mine holdkammerater en stor tak. De sad i hovedfelttet og havde helt styr på begivenhederne. Vi kørte som et godt og sammentømret hold i dag, slutter Kasper Klostergaard.

Ved du noget? Så send os et tip