I det fynske folks tjeneste

Kasper Nielsen er stadig landsholdsaktuel

03:24

Kasper Nielsen er stadig landsholdsakuel, selv om han nu skal spille i næstbedste række.

1 af 2

Landstræner Ulrik Wilbek vil ikke afskrive Kasper Nielsen på håndboldlandsholdet, selv om den nu står på 1. divisionshåndbold i Faaborg.

Selv om EM-spilleren Kasper Nielsen i hvert fald det kommende halvår skal spille håndbold i den næstbedste række, er det ikke ensbetydende med et farvel til landsholdet.

Nøjagtigt som Lars Jørgensen, der skiftede til himmelstormerne fra AG Håndbold inden sæsonen, vil Kasper Nielsen stadig være inde i billedet for landstræner Ulrik Wilbek, hvis ellers lysten stadig er der.

- Der bliver offentliggjort et hold i marts, og jeg kan hverken sige, at de er med - eller at de ikke er det. Det afhænger jo som udgangspunkt også af, om de melder sig til rådighed, siger Wilbek til Ekstra Bladet.

Landstræneren er klar over, at der er tale om en helt speciel situation for Kasper Nielsen, der pludselig stod uden klub, da GOG gik konkurs. Og selv om 1. division ikke byder på samme intensitet som Jack & Jones Ligaen, behøver det ikke diskvalificere den bomstærke bagspiller.

- Hvis jeg kender Kasper godt nok, så ved jeg, at han vil selvtræne helt vildt. Det er klart, at der er meget mere modstand i Ligaen, og det er også korrekt, at Lars Jørgensen skærpede sig fra træningslejren i Aalborg til de sidste kampe i Wien. Men jeg vil hverken sige, at jeg tager dem med, eller at jeg ikke gør det, siger Wilbek til Ekstra Bladet

Kasper Nielsen siger til avisen, at han fortsat står til rådighed for landsholdet, hvis Wilbek vil bruge ham.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.