Kasper Nielsen: Vi faldt sammen

Pokalfinalen blev ikke et vendepunkt for kriseramte GOG, der tabte til Team Tvis Holstebro, og det skuffede og ærgrede forsvarsspilleren Kasper Nielsen.

GOG Svendborg TGI har ikke spillet godt i denne sæson, og lørdag blev holdet så ydmyget i pokalfinalen mod Team Tvis Holstebro, der vandt med 31-25. Da først fynboerne kom bagud, forsvandt gnisten og sammenholdet, og det ærgrede en skuffet landsholdsspiller, Kasper Nielsen.

- Vi faldt sammen i stedet for at komme igen. Den lette undskyldning vil være at pege på manglende selvtillid efter en dårlig sæson. Men jeg synes altså, at vi må erkende, at vi ikke er bedre. Vores spil hænger ikke sammen for tiden, og især forsvaret var dårligt mod Tvis. Vi busede frem, og det gav huller, og det udnyttede de. Jeg ved ikke, hvad der skal til, før vi kommer i gang igen. Men vi arbejder selvfølgelig hele tiden på at forbedre vores spil, sagde Kasper Nielsen.

Han deltog kun i forsvarsarbejdet, efter at skader har holdt ham væk fra fynboernes hold i store perioder af efteråret.

Oversigt

    Oversigt