I det fynske folks tjeneste

Kat overlevede søm gennem hovedet

En kat fra Ejby blev opereret ved Kolding Dyrehospital, efter at var blevet skudt i hovedet med en sømpistol.

En hjemløs kat fra Ejby, der fik et søm gennem kraniet, overlevede operationen. Nu har den fundet en familie.

Det oplyser Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for og stolte af at kunne fortælle, at katten har det godt. Han er kommet sig rigtig fint efter operationen, siger kommunikationschef Tina Engberg.

- Vi ved jo ikke, hvad der er sket, men det ser ud til, at der er nogen, der har forsøgt at aflive katten med en sømpistol, for skuddet gik ind ved toppen af kraniet og så ud under øret. Jeg har ikke ord for, hvor modbydeligt det er, hvis det er tilfældet, siger hun.

Katten er blevet adopteret af den person, som fandt den sømskudte kat i Ejby. Det er ikke lykkedes at finde gerningsmanden, fortæller Tina Engberg.

Ved du noget? Så send os et tip