I det fynske folks tjeneste

Katalog over ledige medarbejdere

Superfos Packaging forsøger nu at skaffe de fyrede medarbejdere fra Haarby nyt job ved at udgive et særligt katalog med de ledige medarbejdere. Kataloget rummer beskrivelse af 55 medarbejdere.

-

Superfos Packaging forsøger nu at skaffe de fyrede medarbejdere fra Haarby nyt job ved at udgive et særligt katalog med de ledige medarbejdere. Kataloget rummer beskrivelse af 55 medarbejdere.

1. november sidste år meddelte Superfos Packaging at fabrikken i Haarby på grund af rationaliseringer lukker med udgangen af marts. I alt 135 medarbejdere mister deres job. En del medarbejdere bliver flyttet til virksomheden afdeling i Randers, men en stor del har ikke ønsket eller ikke fået tilbudt nyt job i Jylland.

For at hjælpe de fyrede medarbejdere videre i et nyt job, har Superfos Packaging nu udsendt en såkaldt jobavis, hvor 55 medarbejdere bliver præsenteret for eventuelt nye arbejdsgivere.

Jobavisen er kun et af mange tiltag fra virksomheden på at skaffe de afskedigede medarbejdere nyt arbejde.

I følge Superfos Packaging er der tale om dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveaer, og virksomheden anbefaler medarbejderne over for andre virksomheder og institutioner på Fyn.

Ved du noget? Så send os et tip