Katastrofe at flytte socialrådgivere på OUH

Patienter på OUH har udsigt til mindre hjælp fra socialrådgivere, mener Dansk Socialrådgiverforening.  Socialrådgiverafdelingen splittes og beskæres.

Protesterer mod udflytning

Dansk Socialrådgiverforening advarer politikerne i Regionsrådet i Region Syddanmark mod de planer,  som OUH har for socialrådgiverfunktionen på hospitalet.

I stedet for en selvstændig socialrådgiverafdeling har hospitalets direktion besluttet at flytte medarbejderne ud til de kliniske afdelinger. 
 
Det vil være en katastrofe for nuværende og kommende patienter,  hvis de ikke fremover kan få støtte fra socialrådgivere, der kan hjælpe med at sikre et optimalt patientforløb, hedder det i et brev fra Dansk Socialrådgiverforening til regionspolitikerne.

Færre til at rådgive

Socialrådgiverafdelingen på OUH har i dag 12 socialrådgivere og fire sekretærer, der sørger for at vejlede patienter om deres muligheder.

I følge socialrådgiverenes tillidsmand, Martin Overballe vil der formentlig blive tale om mere end en halvering af antallet af socialrådgivere på OUH fremover. 

SFér tager sagen op

Selvom omlægningen sker af økonomiske hensyn så mener ledelsen på OUH at flertallet af patienterne som hovedregel fortsat vil få  social rådgivning og psykologisk bistand. 

Blandt andet forventes alle de psykologer ansat direkte i de hospitalsafdelinger som de indtil nu har arbejdet for.

Nedskæringerne og omlægningen af socalrådgivertilbuddet får nu regionsrådpolitikeren Mette Valentin til at tage sagen op.
SFeren vil sætte punktet  på forretningsudvalgsmødet den 13 januar.

Se indslaget om politiker-reaktion

Oversigt

    Oversigt