I det fynske folks tjeneste

Kemikaliefyldt skinke solgt på Fyn

Pakker med skinkestrimler fra Harrys Røgvarer er ved en fejl blevet fyldt med desinfektionsmiddel, og fynske forbrugerne advares mod at spise dem.

Skinken, der har en kemisk lugt, er solgt siden sidst i juli i Fakta-butikker på Fyn og i Jylland. Der er tale om to partier solgt under mærket "topping".

Skinkestrimlerne er vakuumpakkede i pakker á 150 gram med blå og sort etiket. De er mindst holdbare til hhv. 17. august og 19. august i år. Fejlen er sket ved rengøring af maskinerne, hvor desinfektionsmidlet ikke er blevet skyllet ordentlig bort.

Importøren opfordrer forbrugerne til at levere pakkerne tilbage til butikken eller smide dem ud. Man risikerer at blive syg, hvis man spiser skinken.
/ritzau/