Kender du denne røver?

En ung mand forsøgte onsdag at røve en kiosk i Odense med en kniv. Politiet offentliggør nu fotos fra røveriforsøget.

Den unge mand kom ind i kiosken Sanderumvej 11.40 onsdag formiddag.

Med en kniv i hånden truede han ekspedienten til at udlevere alle kontanter. Men ekspedienten lod sig ikke skræmme. I stedet for at fiske penge frem fra kassen, fandt han en kost og fejede knivrøveren ud af sin butik. Derefter tog manden flugten.

Fotos af røver

01 rover2

Fyns Politiet offentliggør nu fotos af røveren.

Fyns Politi beskriver manden sådan: Mand, muligvis arabisk oprindelse, ca. 18-19 år, ca. 175 cm, iført sort jakke med hvide felter - bemærk den røde lynlås på det venstre ærmes lomme, mørkeblå hættetrøje, sort tørklæde med hvidt mønster for munden, mørke handsker, lysebrune bukser, lysebrune støvler - medbragte en sort sportstaske fra Fitness World.

Han truede indehaveren af butikken med en kniv og sagde: "stik mig dine fucking penge".

Han forsvandt til fods fra stedet via Holkebjergvej og ind på den nærliggende kirkegård.

Henvendelse til Fyns Politi telefon 114.

Oversigt

    Oversigt