Slap afsted med stort kontantbeløb: Kender du disse mænd?

Politiet har offentliggjort billeder af to gerningsmænd til et kassedyk hos SuperBrugsen.

Politiet er på jagt efter to mænd, der har taget penge fra et kasseapparat hos SuperBrugsen på Rødegårdsvej i Odense.

- De tager selv ved kassen, et såkaldt kassedyk, og får et større kontantbeløb, inden de smutter fra stedet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Hans Jørgen Larsen.

Der er endnu ikke kommet nogen afgørende henvendelser i sagen.

- Men vi satser på, at der kommer noget i løbet af i dag, fortæller vagtchefen.

Politiet har valgt at offentliggøre overvågningsbilleder af de to gerningsmænd af hensyn til sagens opklaring.

Politiet fortæller her søndag eftermiddag, at de har fået nogle henvendelser fra vidner, som de arbejder videre med, men at de fortsat gerne vil høre fra folk, der måtte have oplysninger.

 
 
Foto: Fyns Politi

 

 

 

Oversigt

    Oversigt