I det fynske folks tjeneste

Kenneth Muhs om broløb: Det skal kunne lade sig gøre

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs (V) er ikke i tvivl om, hvorvidt der kan afholdes broløb på Storebæltsbroen. Han skal vise medlemmer af transportudvalget, hvordan løbet afvikles.

01:52

Video: Jonas Mattsson

Løberne kæmper sig i mål, og Nyborg borgmester, Kenneth Muhs, kæmper for flere broløb i fremtiden Foto: Jonas Mattsson

1 af 2

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs skød broløbet i gang på Fyn klokken 16.30.

- Det gik rigtig godt. Der var super mange glade mennesker, og selvom vejret var lidt vådt, så var det motiverede, glade løbere, så det var en rigtig stor oplevelse, og det så rigtig flot ud, sagde borgmesteren, der i mellemtiden havde fundet vej til målområdet. 

For Kenneth Muhs har andre aktier i broløbet end bare at sætte løberne i gang med en startpistol. Han skal vise medlemmer af Folketingets transportudvalg rundt bag kulisserne, så de kan se, hvad det er for et broløb, de gerne vil bevare på begge sider af Storebælt.

Læs også Kæmper for broløbet: Har bedt om møde med ministeren

Men det er kun tre medlemmer fra transportudvalget, der har fundet vej til broløbet.

- Jeg havde jo gerne set, der kom nogle flere, men nu kommer der tre, og de får en rigtig god rundvisning, og vi får lejlighed til at vise, hvordan det bliver afviklet. det glæder jeg mig til at vise frem, for det er vigtigt for at give en forståelse for, hvorfor det her skal kunne lade sig gøre, siger Kenneth Muhs.

Tror på flere broløb

Og selvom det indtil videre er det sidste broløb, så kæmper Kenneth Muhs for at ændre den beslutning, transportminister Ole Birk Olesen (LA) kom med i juli.

- Det håber jeg jo ikke det er. Vi fortsætter med at arbejde for, og tror også på, at vi kan få lov til også om tre år at holde løbet igen. Det skal kunne lade sig gøre, og jeg tænker, argumenterne er så gode, og heldigvis er der også stor opbakning til det, så det er mit håbe at vi også kan holde broløb om tre år.